Dit flygtige begær og din stabile indkomst -
din frastødende samling af døde insekter
og dine fotografiske monumenter over glemte erindringer.
Anbring mig på piedestaler overalt i dit arkitekttegnede liv,
selv jeg foretrækker fællesskabets dunkle depotstemning.
Smyk bare din alderdom med min storøjede, langbenede
ungdommelighed, og bryst dig af mine æstetiske koncepter.
Du kan altid overlade til mig at feje dine landkort,
tømme dit askebæger og lukke døren -
når du må videre med store og betydelige sager.
Du må bygge rede i mit hår og hænge din paraply i mit øje -
Alt må du byde mig - når bare du aldrig udsætter mig for
din postulerede forståelse.
(Fra
samlingen "Smilesår")